270618: Copenhagen

#minklub – Nadia Nadim i Manchester City

Så er vi faktisk nået til slutning af Min Klub, og her i weekenden, enden på Danmarks deltagelse i VM 2018. Jeg så kampen hjemme, hånd i hånd med min kæreste. Det var suspense til sidste minut, og så ærgerlig et udkom af en ellers spændende kamp. Så i kampen?

Men som sagt, sidste afsnit af Min Klub er altså lagt på youtube. Hovedpersonen er sejeste Nadia Nadim, som udover at spille på det danske kvindelandshold, spiller i Manchester City. Nadia er måske en af de eneste kvindelige fodboldspillere jeg kendte navnet på i forvejen, for hun har i den grad gjort sig bemærket de seneste par år – og hun har skabt et langt større fokus på kvindefodbold. Nadia gjorde virkelig stort indtryk på mig. Hun har en helt vild energi – og går for det hun drømmer om. Der udover er hun så ydmyg omkring alt det hun har opnået og hvor hun kommer fra – på trods af at hun har knoklet røven ud af bukserne for det. Det gjorde stort indtryk, og jeg er så glad for at jeg fik mulighed for at bruge en eftermiddag med hende.

Jeg besøgte Nadia i hendes lejlighed i Manchester for at snakke om sneakers, foamrollers, interessen for fodbold og om der er press på, når man er sådan et wonder kid? Dagen efter så jeg herreholdet understrege hvorfor de er engelske mestre, sammen med den danske Manchester City fan Nikolaj. Jeg må indrømme at der er noget helt særligt ved Engelsk fodbold. Der er så meget bag – penge, magt, fans og tilhørsforhold. Stemning blandt engelske fans er helt unik, og det bevidste mit besøg hos Manchester City også.

Det er faktisk i dette afsnit at jeg afslører hvilken klub jeg har valgt som Min Klub. Men det synes jeg selv i skal se i afsnittet – og så kommer der et opfølgende indlæg i næste uge.

Der udover er jeg næsten færdig med min guide til Manchester, en by der virkelig overraskede mig positivt.

Hvis i har YouSee boksen kan i logge ind og se alle 6 afsnit af Min Klub lige her.

Se afsnit 1 her, 2 her, 3 her, 4 her  og 5 her.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

270618: Copenhagen