Vikler og slynger – min erfaring efter to måneder

Jeg kunne fornemme at der var positiv stemning omkring et indlæg om vikler og slynger. Til de af jer hvor babyer og sådanne ting ikke kunne være mere fjernt – please bare gå videre til næste indlæg 🙂

Kontinuum

Da jeg gik på barsel i starten af August begyndte den der helt klassiske (forestiller jeg mig) følelse af at skulle gøre klar til baby – nesting, om man vil. Jeg begyndte at finde ud af hvilke ting jeg absolut manglede og googlede løs omkring D-dråber, bleer, zinksalve osv. Jeg begyndte også at følge Calina som står bag bloggen og instagramprofilen Neo Hippie, da hun lever et meget anderledes liv med børn, hvilket har tjent som god inspiration hos mig, til hvordan man måske kan gøre nogle ting anderledes. Og så kom jeg i tanke om at min kollega havde sagt at det bedste de havde gjort med deres barn var at bære hende i ‘sådan noget stof som man binder rundt om kroppen’. Klip til at jeg googler løs på babywearing, i favn og kontinuum. Dermed startede min interesse for det der med ‘at bære sit barn’. Jeg har læst den meget flippede bog fra 70’erne der beskriver hele kontinuum konceptet som er hentet fra sydamerikanske stammesamfund og handler om hvordan man har fysisk kontakt med sin baby i det første lange stykke tid af deres liv – og altså bærer dem, i stedet for at lægge dem fra sig i fx. barnevogne og vugger.

Jeg blev virkelig inspireret og interesseret i kontinuum konceptet, og besluttede mig for at have principperne i baghovedet når JJ kom til verdenen, men samtidig også bare lige se tiden an. Man ved jo ikke hvilken baby man får.

Inden jeg fødte fik jeg tilsendt en fastvikle fra det Hollandske brand Artipoppe og en ringslynge fra danske Vito, så det har været mit udgangspunkt.

Jeg skrev frem og tilbage med Maria som står bag Vito, da jeg havde en masse spørgsmål ifht hvor meget man skal bære, om jeg skulle droppe barnevogn det første stykke tid osv. Hun kom med det ultimativt bedste råd jeg har fået siden jeg blev gravid. Hun skrev “Jeg tænker man skal passe på med at konceptualisere moderskabet frem for at lytte til sin mavefornemmelse“. Den sætning har fulgt mig lige siden og giver så god mening. Jeg kigger rigtig meget på instagram og ser alle mulige måder andre er mødre på – og jeg tænker ofte ‘åhh gør jeg det rigtigt, skal jeg gøre mere som hende eller måske følge de her og de her principper’ og det kan hurtigt overtage mine tanker og gøre det lidt svært at holde hovedet koldt og netop følge sin egen mavefornemmelse og den der iboende viden om hvad der er bedst for dit barn (den kommer så snart baby lander på din mave, skulle jeg hilse og sige).

Derfor har jeg forsøgt mig med at vikle og fra start af introduceret baby JJ til at sidde hos mig i viklen, men samtidig også brugt barnevognen og vores Natures Sway vugge, samt lagt ham til at tage lure i sin lift eller vores seng – altså jeg har ikke haft ham på mig hele tiden, men dog rigtig meget af tiden.

Hvornår og hvordan

Jeg startede med at bruge fastvikle (denne fra Artipoppe) da han var 5 dage gammel. Jeg kunne læse mig frem til at strækvikler kan bruges fra de er nyfødte. Jeg har haft ham i vikle eller slynge adskillige timer om dagen, igen fordi jeg kunne læse mig frem til at såfremt de sidder korrekt med C formet ryg, kippet bækken og en støttet nakke, så må de sidde der så længe som du har lyst til at have din baby der. I praksis har det været et par timer ad gangen og så et par timer ude af viklen. Jeg har også stadig haft ham lagt på maven for at træne nakken.

Ifht. hvilken slynge jeg foretrækker så skifter jeg faktisk mellem fastviklen fra Artipoppe, ringslyngen fra Vito og så en strækvikle som jeg købte på tilbud her. Jeg har vænnet mig til at binde dem alle sammen, så jeg synes de er lige ‘nemme’ at bruge.

Min fastvikle er i uld, så den er ret varm (og fungerer som et lag tøj til baby når man er ude). Ringslyngen er af hør og lidt køligere at have på, til gengæld sidder den tættere under armen og hvis man som jeg, har det graviditets-hormon-varmt, så kan det blive lidt hot under den ene arm (er i hvert fald glad for at den kan vaskes!). Strækviklen har jeg kun brugt et par dage, og den jeg har er af bambus og ret tynd, så JJ har lidt mere tøj på end når han er i fastviklen. Den er til gengæld nem at bruge, da man binder den først og så putter baby i, ifht. fastvikle og slynge, hvor man lige skal vænne sig til at balancere baby og binde samtidig. Den fylder også langt mindre under en frakke end fastviklen.

Jeg tror at en strækvikle er lettest til en nyfødt, men jeg klarede mig så fint med fastviklen alligevel.

Guides til at binde

Der er en del der har spurgt om jeg vil lave en video med hvordan jeg binder de forskellige vikler og slynger, men med en ny baby er det slet ikke muligt og da jeg ikke er ekspert vil jeg ikke komme til at vejlede forkert. OG så findes der et KÆMPE community af viklere og slyngevejledere ude på det store internet, som ved meget mere end jeg, OG de har lavet uanede mænger af guides. Så no need for mig at gøre det.

Naturebaby har fine videoer til alle deres vikler her.

På youtube kan i finde guide til fastvikle her og strækvikle her.

Vito Slings har en guide til at bruge ringslynge her.

Artipoppe har lavet en trin for trin guide i billeder her og en video her.

To måneder med baby wearing

Efter to måneder hvor jeg har haft JJ i vikle eller slynge er jeg blevet kæmpe fan af at have ham så tæt på mig. Han sover lange lure og er generelt dejlig rolig, de dage hvor jeg bærer ham meget (men han er jo så ny så det ikke helt er til at sige om det er tætheden eller noget andet der gør det). Desuden så er det en kæmpe frihed at have begge hænder fri her hjemme – jeg kan blogge, hænge vasketøj op og lave frokost uden problemer (det kan være udfordrende med en baby på armen). Jeg er også virkelig glad for at have ham i viklen når jeg skal løbe ærinder og især når jeg er i tvivl om jeg lige kan få bakset en barnevogn op ad en trappe eller om den kan stå i en opgang – og så er jeg efterhånden ret hurtigt ude af døren, når han bare sidder der.

Der var en der spurgte på instagram om jeg ville kunne undvære barnevogn. Hmm ja, altså når jeg følger med hos fx Calina så kan jeg jo se at hun får det til at fungere fint, men jeg tror slet ikke jeg er klar til det. Så nej, lige nu har jeg valgt ikke at undvære den og vi vænner os langsomt til at han kan sove der. Jeg tager ham op hvis han bliver ked og så prøver vi igen dagen efter. Lige nu er jeg ret indstillet på at give mit barn den nærhed han åbenbart har det så godt med, og så skal han nok lære at sove i barnevognen løbende. Det har taget mig nogle uger at komme til den konklusion, og jeg har kigget misundeligt på barslende kvinder der pløjer Kongens Have igennem med en sovende og tryg baby i vognen – men jeg er nu glad for at jeg er nået en form for accept af tingenes tilstand. Det skal nok komme og lige nu så nyder jeg egentlig også at han gider være hos mig, om hvad der føles som 5 minutter synes han helt sikkert bare jeg er pinlig.

Så altså, lang historie kort, jeg kan kun anbefale vikle og slynger, nærhed og at bære sin baby. Det gør både mig og ham godt. Desuden er det ikke kun mig der bærer ham, det gør hans far også – så jeg fx kan tage et langt bad og følge denne rutine, men også for at de to oplever en tæt kontakt.