Mid season sale hos Me & the Met April 2019

De bedste hvide sneakers

Nike Air Max 97, New Balance 991, Nike Air Force 1, Adidas Originals Stan Smith, Brand Black SAGA, Adidas Originals Nite Jogger, Adidas Originals Falcon, Adidas Originals LXCON & Adidas Originals Continental.

Forår og hvide s

Der var stor (overraskende stor) efterspørgsel på hvide sneakers på min insta forleden. Både til forår, sommer og konfirmation. Hvide sneakers er en klassiker i min bog, og sikkert også hos mange af jer der ude. Foråret kalder vi altid for ‘Sneaker Season’ hos Rezet Store, selvom det ret beset er det hele året. Men der er bare noget ved forår der indbyder til en frisk start – og friske sneakers.

Chunky og klassikerne

Jeg har fundet 9 par gode bud på en sådan sneaker. Der er de chunky som SAGA fra Brand Black der har den lækre og meget komfortable vibram sål. Så er der de budget venlige Adidas Continental og gode gamle Air Force 1. En klassiker er  Stan Smith som jeg elsker. Både med grøn hælkap, men også med sort (meget stilet!). Sådan et par kan man have i sin garderobe læææænge.

Moderne og sporty

Der er også de mere moderne, som Falcon og LXCON fra adidas, som virkelig kan noget andet. Der er lidt 90’er vibes over Falcon og noget sporty og meget ‘easy’ over LXCON. Hvis man skal gå efter kvalitet så er der New Balance 991 Made in UK som er så lækre (og klassiske) i en lys grå, som godt kan gå ind under en forårssneaker. Eller den mere bøllede, men på en smart måde, nemlig Nikes 97. Den skal nok give cred som konfirmationssneaker. Endelig er der den nyeste release fra Adidas, nemlig Nite Jogger i hvid, som er strøget ind på toppen af min ønskeliste.

Der er nogle som kan holde deres hvide sneakers, hvide. Og så er der os andre. Godt der findes hjælp. Kan anbefale to gange imprægnering og så en pakke wipes i tasken til uheld on the go.

God fornøjelse med forårssneakers, konfirmationer og hvad i ellers har på programmet. Og god påske!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mid season sale hos Me & the Met April 2019