Bedst før, god nu, fin i morgen - Motatos og mindre madspild

Veloursæt og overskud på kontoen

Indlægget indeholder reklamelinks og produkter modtaget i gave.

Foto: Alona Vibe

Veloursæt fra Moshi Moshi Mind (bukser her og trøje her), halskæde fra Louis Vuitton & Nike x Sacai sneakers fra Unlimited CPH.

Veloursæt, hvad siger i så? Har spottet at Juicy Couture har fået en lille snæver revival, men jeg har altså ikke selv haft veloursæt på siden jeg syede mine egne, tætsiddende velourbukser i 9. klasse. Så cringe at mindes… Men når de forbehold er taget, så er det ellers bare lækkert at have det helt loungeagtigt i brun velour, med en puddel i skødet og kaffe i koppen.

Jeg er ved at finde et forårsoverskud frem igen (kan i mærke det?). Jeg ved godt jeg skriver meget om overskud, underskud, manglende søvn og arbejde, men det er en helt ny måde jeg går til min hverdag og jeg reflekterer, processerer og genovervejer min situation hele tiden. Jeg forsøger at planlægge mig ud af at have for travlt (men stadig tjene penge fordi #life) og så forsøger jeg virkelig hele tiden at mærke efter og justere vores hverdag efter hvor meget vi sover om natten, arbejdspres og generelt overskud. Det er nemlig en af grundende til at jeg hjemmepasser og arbejder så lidt – for at vi kan navigere i et evigt skiftende småbarns liv med masser af faser (det en fase, det en fase, siger jeg til mig selv) med alles sindstilstand i behold.

I Februar har jeg været max (som i mega max) presset med arbejde og meget lidt søvn, så der har jeg indkaldt ekstra hjælp fra farmor og mormor. De kommer bare og redder vores dage, uge efter uge. Det er uundværligt. At bede om hjælp og konkretisere præcis hvordan, er det største læring jeg har gjort mig det sidste 1,5 år.

Og i denne uge har jeg kunne mærke underskuddet vende til overskud. Søvnen driller stadig, JJ spiser som en tissemyre og der er stadig masser af vasketøj der skal ordnes, men hey, det går!

 

7 kommentarer

  • Malin

    Du er så flott!!! Kan jeg spørre hvor koppen er fra? Skikkelig fin!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randi

    Jeg hjemmepassert også indtil min dreng er to år. Han spiser også som en tissemyre og skal virkelig underholdes for at gide spise nogen gange. Har fået af vide han nok skal spise når han er sulten….jaaa men altså, der skal jo også noget ned ikke??!! Hvad gør i på de helt umulige dage? Vi har ret meget held med at han er “med” til at lave og forberede maden, og nogen gange spise maden samtidig med at den smøres i køkkenet, og nogle gange er det Gurli gris der gør det. Andre perioder går det som smurt 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frede

      Jeg kender det og har præcis samme følelse nogen gange… altså man kan jo ikke leve af tre pastaskruer og en halv banan… Men jeg ammer stadig så han får jo lidt væske og næring der af. JJ er altid med i køkkenet og det er faktisk ofte han gider spise lidt imens han sidder på køkkenbordet. Vi gør ikke noget som sådan, andet end at vi prøver at tilbyde ham noget løbende. Forskellige snacks eller mad som han før har vist interesse i. Der er sådan et par ting jeg altid vender tilbage til: 1)ikke obsesse over et specifikt måltid. Gider han ikke spise eller sidde ved bordet, so be it. Så kommer han ned og bliver tilbudt mad senere. Vi har en klar aftale om at han altid må få mad, også om natten (selvom det sucks). 2) jeg stiller maden ned til ham hvor han leger. En smoothiepose, en skål med frugt og grønt, bananpandekager eller lignende. Så er der ikke så meget fokus på maden, men min erfaring er at hvis han virkelig er sulten, så spiser han det. 3) ikke servere mad på tallerken til ham. Maden står midt på bordet, så han kan se det, og så peger han selv på det han vil have. Vi øser ikke op før han beder om det og vi presser ikke på for at han skal spise noget specifikt (det er sygt svært). De her 3 ting roterer og kan for det meste på den ene eller anden måde få lidt mad i ham.
      Knus Frede

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Wow
    Du er altid så skide smuk altså!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Hej! Det er betryggende at høre om manglende søvn, pudsige spisevaner og off-dage, hvor du skal synge busturen igennem for JJ. Jeg har en datter der er lidt yngre end ham, som jeg også hjemmepasser, og vi kæmper også med de ting. Men det kan godt føles lidt ensomt, når der ikke er så mange at spare med i hverdagen.
    Så tak for også at dele udfordringerne som mor. Mere af det, hvis du har lyst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frede

      Hej Nanna, jeg er glad for at kunne være med til at fortællingen om at have små børn ikke kun er super bliss. Ej heller at hjemmepasse. Men jeg trøster mig med at de fleste kender det der med at hoppe på tungen for at underholde i bussen eller at de fleste oplever en nedsmeltning i ny og næ. Både voksne og børn. Jeg tror på at tale om det, dele erfaringer og støtte hinanden er vejen frem.
      Knus F

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bedst før, god nu, fin i morgen - Motatos og mindre madspild