En mere klimavenlig jul

Foto: Theis Mortensen

Reklame for Forbrugerrådet Tænk

December, december

For en måned siden sad jeg og overvejede om det var for tidligt med ris a mande, måske en skål risengrød? Skulle jeg sætte Burhan G’s julealbum på? Og hvor kom den pludselige lyst til at jule den op, når jeg ellers altid fremstår som den vildeste julehader i min omgangskreds? Jeg prøvede at formulere lidt om den generelle julestemning i det her indlæg. Men, som alle andre, så synes jeg denne her måned er fløjet afsted og på trods af at der alligevel er 14 dage til jul, så forestiller jeg mig at de næste uger går lige så stærkt.

Julen udfordrer værdierne

Noget andet er at julen udfordrer de værdier jeg så heftigt prøver at opretholde i min hverdag – en mere bevidst livsførelse. Mere bæredygtig, mindre materialistisk, mere hensigtsmæssig. Jeg synes det er svært for tiden, fordi den der globale pandemi bare giver mig lyst til at trøstespise, trøsteshoppe og trøsteforbruge… Andre der er med mig? Og julen, den er så indlejret i mig, som den store forbrugsfest. Og selvom jeg har droppet julegaverne, kalendergaverne og adventsgaverne for længst (læs her), så er der jo andre forbrugsaspekter i denne her højtid. Julefrokosterne (nååå nej ik lige dem i år.. fordi gravid og førnævnte pandemi), julehyggetraditionerne, snacks, pynt, hygge og den der “nu skal den fandme ha'” stemning, ik?

Pyntparametret

På pyntparametret har jeg holdt mig til julekassen på loftet, en enkelt julekugle (et juletog som blev indkøbt på den årlige tivolitur og fremvist til SAMTLIGE medrejsende i metroen hjem, og den begejstring var faktisk det hele værd), og så tre bundter gran og nogle lyseholdere som er blevet til en adventskrans. Og det passer mig så ganske fint. Et juletræ kommer til om 1-2 uger (ved ikke om det skal være det økologiske, eller vores lokale sælger hvor pengene går til at redde flygtninge) og så tror jeg også det bliver fyldestgørende på pyntedelen.

MadEN og julEN

Men så har vi den helt store post, som jeg startede lidt op på, på instagram i sidste uge – maden. MADEN. For selvom det er kontroversielt at hoppe ud af gaveræset, eller måske (åh gru) ikke have en adventskrans, så er maden og de traditioner og den symbolik der ligger i den, next level af hot topic. Det kunne jeg også forstå på jer, da jeg skrev ud på instagram.

Der er større og større fokus på at mindske (eller udlade) kød mængden i julemenuen, men de fleste af jer skriver faktisk, at selvom det fylder i budgettet, så er det en prioritering. Det er helt det samme hos os. Vi kan sagtens mindske mængden, men det bliver absolut ikke prioriteret at sparre på det, kvalitetsmæssigt. Det skal være dansk, fritgående og økologisk, det samme gælder selvfølgelig også alt det andet på menuen – men kartofler og kål er ikke samme udskrivning som en gås til 7 personer fra Sejrø.

Jeres bedste tips til en mindre dyr og mere klimavenlig jul

Det oplagte er at kigge på kødforbruget i julen, men der er faktisk også en masse andre ting man kan gøre for at holde en mere klimavenlig jul – og jeres egne erfaringer og tips er spot on. Det handler om mindre, men bedre. Jeg har prøvet at koge jeres mega gode svar ned til 4 emner, som alle går under mindre, men bedre.

Gaver: Selvom det primært var fokus på mad og økologi, så fylder gaver meget, sådan generelt, men også i budgettet, og derfor er det relevant at tage med her – for det er blandt andet noget af det der gør en stor forskel hos os. Vi har ingen udgifter til julegaver og det giver altså lidt mere bevægelsesrum i december måned. En gås koster måske 1000 kroner for 7 personer, men det er nemt hvad 1-2-3 julegaver koster. I tipper om at skære ned i mængden af gaver, købe brugt eller helt droppe gaverne. Både juleaften, men også kalender og adventsgaver. Jeg har selv skrevet lidt om at give og få, brugte gaver her. I jeres svar kan jeg se at det også fylder en del hos jer.

Uddelegerer maden: Udlicitér maden, det er både dyrt og krævende at stå for det hele selv, så der er lige så godt nogen der kan stå for rødkålen, andre der tager ris a la manden med og nogen der har tjansen med de brunede kartofler. Hvis vi havde et stort køkken, så var der dømt madlavningshygge hele dagen og så skulle alle bare komme og lave mad og drikke portvin og høre julemusik.

Gør det selv, lav det selv: Julekager, konfekt, rødkål skal laves fra bunden skriver I. Lav konfekt og småkagedag og lav en produktion til hele baduljen. Så er der også styr på alle ingredienser – måske ikke billigst i kilopris, men det er nemmere at sikre en høj kvalitet. (dislaimer; hvis du ikke er så god til at bage, det er jeg fx ikke, så allier dig med en dygtig ven, ellers bliver det både dyrt og dårligt, haha).

Få styr på resterne: For at runde det hele af så er den store finale hos os, altid d. 25. december, at liste ud i køkkenet om morgenen. Spise ris a la mande fra skålen og lidt senere, varme rester og spise i sofaen (mind you, at det her er livet før og efter små børn). Men realiteten er jo at vi aldrig får spist det hele – så i år skal alle have bøtter med, så de kan få deres foretrukne rester med hjem (ris a la mande og brunede kartofler bliver på matriklen, det må være privilegiet ved at være værter), men resten af resterne skal fordeles, så der ikke går noget til spilde. Forbrugerrådet Tænk har lavet denne guide til at mindske madspild i julen. De har blandt andet beregnet ca. portioner, hacks til anretninger, menu og hvordan du kan bruge dine rester.

Det økologiske valg

Der er virkelig mange ting man kan skrue og tviste på, ved julen, som måske ikke gør det store forskel for det samlede billede – gaver købt brugt, er stadig gaver, en lidt mindre steg, er stadig kød på bordet  – you get the drift. Men, så er der jo også valget, eller bevidstheden om hvad man spiser og ikke kun hvor meget. Jeg har løbende igennem året, samarbejdet med Forbrugerrådet Tænk, og skrevet en del om økologi og hvad Ø-mærket og betegnelsen økologisk egentlig dækker over. Jeg kan afsløre, at på trods af at jeg selv er vokset op i et hjem med økologisk mad, så har jeg selv lært en del 😉 I kan læse mit første indlæg om økologi her. Og jeg er kun blevet endnu mere bevidst når jeg selv handler. Og jeg er efterhånden nået der til at jeg kun køber ikke økologisk, når jeg ikke kan finde andre alternativer (Kinder Mælkesnitter og Anton Berg marcipanbrød – sidstnævnte arbejder jeg på). Næste skridt for mig, er at være endnu mere opmærksom når jeg spiser ude, men det kommer (efter 3. januar), men første skridt er selvfølgelig julen. Jeg tror det meste af vores julemenu bliver (og forbliver) økologisk, med undtagelse af de franske kartofler som jeg sidste år fandt ud af, hører sig med. Måske de almindelige franske kartofler findes øko, men så vidt jeg er orienteret, så findes de der fluffy, puffy meny chips ikke øko, endnu 😉

Det som faktisk findes øko, som vi i hvert fald spiser rigtig mange af, i de her tider, det er klementiner. JJ kalder dem for små appelsiner (fine by me) og han kan spise uanede mængder. Min mor har altid sagt at der var sprøjtemidler på citrusfrugter – kender I ikke de der sætninger man bare har hørt i en uendelighed? Men det har sat sig i mig og jeg tænker altid på det. Derfor går jeg altid efter øko klementiner, såvel som appelsiner, citroner og so on. Men jeg vidste faktisk ikke at det er i sådan en grad, at man bør vaske hænder efter at have skrællet en citrusfrugt (konventionel, that is) og ikke skal lægge dem i en skål med andet frugt. Hvis du gerne vil undgå rester af sprøjtemidler i dine citrusfrugter, så læs denne artikel hos Forbrugerrådet Tænk.