Rester eller muligheder? Min yndlings overskudsret

Reklame for toogoodtogo.dk

For godt til at blive smidt ud

I foråret blev jeg ambassadør for Too Good To Go og jeg er kæmpe fan af konceptet – fordi det er jo helt skørt med alt det mad der bliver smidt ud, og selvfølgelig skal store virksomheder følge en helt masse procedurer der betyder at de ikke kan gemme mad, selvom det måske godt kunne holde en dag eller to mere. Der er noget praktik, administration og hygiejne der skal gå op. Men at finde en løsning der griber fat i det vakuum der skabes mellem madspild og fødevarehygiejne og holdbarhedsdatoer, det er smart. Jeg har primært testet deres lykkeposer i alt fra blomster, bagerbrød til aftensmad og nu skal vi prøve noget nyt – min yndlings overskudsret.

Kender I TGTG konceptet? Bruger I det?

Rester eller muligheder?

Kender I det når man åbner køleren og der kun er “rester”? eller når supermarkedet har et kedeligt udvalg? Eller grøntsagskassen synger på sidste vers? ELLER når i har reddet en pose mad fra et supermarked (gennem TGTG appen selvfølgelig), og du bare tænker “hvad fanden skal jeg lave?” eller som jeg ofte tænker “det her er overhovedet ikke ingredienserne til lasagne?” og så du ender med at købe ind for 450kr. til en enkelt dag. Det kender jeg, og det er også derfor jeg oftest overlader madlavningen til min mand, for han ser ikke rester, når han åbner køleskabet. Han ser mulighed.

Han ser 2 rødbeder og tænker at de kan ovn bages og spises med olie og friske krydderurter, han ser en kedelig stængel selleri, en kvart centimeter bacon og et løg, og tænker “vi skal have en lækker pastaret”. Jeg er meget mere sådan “jeg vil have lasagne, og nu køber jeg ind til det” typen. Sådan er jeg indrettet i hovedet og jeg øver mig konstant på at vende min tankegang om, og se muligheder, istedet for rester. Hvilket hold er I på?

Min grundsten (i livet og kosten)

Selvom jeg ikke er super velbevandret i et køkken, så har jeg en ægte madglæde, og den centrerer sig om mange forskellige køkkener. Men en særlig favorit, er alt med pasta. Jeg elsker pasta. Og jeg kan bryste mig af, at uanset hvor meget på røven jeg har været, har jeg undgået at spise spagetti med ketchup. Det er jeg ret stolt af, haha.

Det jeg elsker ved pasta er at det kan skræddersyes til selv det kedeligste køleskab og de underligste rester, men også til hvad end du finder på madspildshylden i dit supermarked, eller når du redder mad hos Too Good To Go. Og med førnævnte geniale mand, så har vi efterhånden et ret vel ekviperet køkken, så vi med få ingredienser kan trylle en (pasta) ret ud af hvad som helst. Så det er altså min yndlings overskudsret, i hvilken som helst form.

De tre vigtigste ting

Men der er tre ting der for alvor har revolutioneret vores pastagame; Mørk og hvid misopaste, som giver det der ekstra umami – salt og udefinerbart, men en form for kompleks bouillon. Tørrede svampe – sidste år tørrede min mand et batch karl johan svampe i ovnen og dels fylder de ingenting, og udblødt i vand kan de levere svampepasta i laaaang tid. Men de kan også opgradere ovnbagte grøntsager, en lasagne eller hvad ved jeg. I år har vi ikke haft held til at finde svampe, så de er købt i vores lokale supermarked. Sidste ting er et decent udvalg af krydderurter. Jeg lavede min krydderurtevæg og med varierende succes har vi skiftet lidt ud, pottet om og tilføjet. Lige nu står den på mynte, citron verbena, rosmarin timian og dild (og noget jeg ikke ved hvad er haha). Og det giver altså en god base til de fleste retter.

Min yndlings overskudsret

Forleden udfordrede Too Good To Go mig til at lave min yndlings overskudsret – men jeg har altså ikke én. Så derfor går jeg tematisk til værks, for jeg synes at pastaretter er den bedste måde, dels at bruge random rester, men også bruge grønt som jeg ellers ikke lige ved hvad jeg skal gøre med – der er så mange muligheder at det nææææsten ikke kan gå galt – det kan det godt. Jeg nævner ingen navne, men en jeg kender har engang lavet pasta med rom i…

Jeg er jo ikke kok eller noget der hen ad, så jeg har samlet nogle pastaretter som er mine favoritter, men opskrifterne er fra mere kyndige hænder end mine, og det er dem jeg som oftest tyer til, når det skal gå hurtigt, være nemt og køleskabsudryddende. Og forgive me, for det er ikke avancerede retter, men de er gode 🙂 Og så øver jeg mig i at afvige fra opskrifterne og bruge det der er, hvad jeg har og det jeg har lyst til. Se dem som en inspiration og prøv dig frem.

Svampepasta med fløde

Pasta al limone

Cacio e pepe

Lasagne (i uendelige fortolkninger – vegetarisk, med linser og med kød)

Spaghetti Bolognese (brug halv mængde kød og suppler med alle de grøntsager du ikke ved hvad du skal gøre med)

Pasta med græskar

Ps. En salat af raddichio (som tit er sådan en salat der er sat ned til en 5’er eller kan reddes), skiver af pære eller æble (evt. blommer) og lidt blasamico, citron, salt og peber er en genialt side til en hver pastaret.

adidas Superstar Vegan

Udgivet i samarbejde med Rezet Store

Som jeg teasede lidt for i det her indlæg, så er jeg altså tilbage bag tasterne og i dag skal det handle om sneakers. For jeg har faktisk savnet at nørde min interesse lidt og i samarbejde med Rezet vil jeg sætte fokus på nogle af de innovative nyheder der kommer i løbet af året.

Garderobe klassiker

De sidste par uger har mine outfits koncentreret sig omkring adidas’ klassiske Superstar sneaker. Den er nemlig blevet udgivet i en 100% vegansk version – men mere om det senere. Jeg udgav det her indlæg om adidas Superstar i foråret, for det er en klassiker i min sneakersamling, på linje med Stan Smith eller en god New Balance. Klassisk og basic. Stylingmæssigt er den også en favorit, for den kan lidt det hele. Den er chunky nok til en tung herrebuks og så er den stadig god med en cute sok til bare ben under kjole eller shorts. Looket er selvfølgelig meget mere præget af 80’ernes eksponering på Run DMC, med fat laces og store baggy pants og ikke så sporty som den jo ellers var tiltænkt i slut 60’erne da den udkom. Selvom jeg elsker en normcore løbe sneaker, så kan denne her, som på sin vis er en del mere retro, altså noget.

Shop adidas Superstar her

Et 80’er ikon fra ’69

adidas Superstar modellen er et vaskeægte ikon og selvom jeg tænker på den som en rigtig 80’er sneaker, så udkom den allerede i 69. Men så vidt jeg er orienteret, så fik den sin fame da Run DMC rockede dem i 80’erne. Den hænger uløseligt sammen med 80’ernes hip hop stor tid og jeg tror også det var derfor, den i mange år lå lidt stille, den var ikke poppet nok op gennem 00’erne. Men Så fik den en revamp i 2013 (tror jeg) og blev seedet en masse på hotte influencere til modeugen i New York. Præcis som adidas havde formået med Stan Smith umiddelbart inden. Smart move, adidas…

Shop adidas Superstar her

Cruelty free og veganske

I efteråret 2019, hvad der føles som en anden livsstid, udgav Stella McCartney i samarbejde med adidas, den første 100% veganske og cruelty free Stella Stan Smith (som står højt på min grail liste stadig). Stella McCartney er for mig, en pioner i modeverdenen, når det gælder en full circle, holistisk tilgang til at gøre det bedre, for mennesker, miljø og dyr. Læs det her interview med hende. Den veganske Stan Smith lagde også linjen, inddirekte for adidas, for de er helt med på at vende skuden og selvom det er forventeligt, når man sidder på så stor en markedsandel, så er det ikke alle brands der gør det. Læs mere om adidas Sustanability planer her. Jeg snakkede lidt med Sally og Frederik om det i denne her podcast, så jeg vil undlade min rant her, haha.

Plastik eller læder?

Men hvad er det så der er så fedt ved et par veganske sneakers? Er alle sneakers ikke bare lavet af plastik? Det kunne man jo spørge sig selv om. Og jeg kan svare delvist og personligt. Til eksempel så bliver adidas Superstar ofte udgivet på forskellige niveauer og prislejer. En billig udgave til sportsbutikkkerne, som typisk også er i kvaliteten derefter. PU og derfor, jo plastik. Men den bliver også lavet i en mere premium udgave, med dertilhørende kvalitet (og pris), her er det selvfølgelig læder som skoen er lavet af. Og det er nu vi kan se en forskel. Den veganske Superstar minder nemlig i look og kvalitet om den premium Superstar som hidtil har været udgivet, men istedet for læder, er overdelen lavet af veganske materialer. Sikkert en premium PU. Sålen er lavet af genanvendt plastik og alt fra lim til såler og snørrebånd er fri for animalske produkter (hvad end det så er, men man bliver jo overrasket).

De redder ikke verden

Det er (som Sean Wotherspoon proklamerer) ikke en sko der redder verden, men at udfordre de klassiske modeller og de materialer de bliver lavet af, er helt klart et skridt i den rigtige retning, mindre brug af animalske produkter og flere genanvendte materialer, lige så. Jeg har gået med mine næsten hver dag i 14 dage, og jeg glæder mig til at teste deres durability løbende.

Hvad synes I om veganske sneakers? Er det noget I kigger efter når I shopper?

Shop adidas Superstar her

En overflademeldning – hej igen

Foto: Sara Schelde

Jeg har kredset om at skrive et indlæg længe, over en hel måned. Men siden jeg sidst skrev indlægget om min graviditet, så har jeg været mæt af ord og ikke kun konkretisere eller formulere mig på den måde jeg gerne ville. Det går lidt lettere når det er et samarbejde som mit indlæg med Simple Feast, eller når jeg har til opgave at fortælle om Purely Professional. Så kan jeg gå til det som en opgave, fuldstændig som da jeg gik på universitetet. Undersøge notere, strukturere og skrive. Men der imellem, har min hjerne været havregrød og jeg har været meget påvirket af graviditetshormoner der har fået mine følelser til at eksplodere i alle retninger. Og det er udmattende kan jeg sige jer. Det har været lettere at tage fat på alt der var i en armslængde væk, eksterne opgaver, hjælpe veninder med sparring på deres opgaver, få ideer til alle mulige ting som jeg kunne lave med eller for andre. Men at skrive noget personligt eller svare på en sms fra en veninde har virket noget nær umuligt. Det er lidt en ny oplevelse for mig, og det med at være i så meget underskud mentalt har bare taget lidt toppen af det hele. Og med fare for oversharing, så holder jeg her 🙂 Men måske i kender følelsen?

Nu er lysten dog så småt kommet tilbage. Jeg har listevis af indlæg i mine noter og jeg har lyst til at dele. Så megt fugtige håndflader, er jeg tilbage ved tasterne og håber i stadig har lyst til at hænge på.

Siden sidst er der sket alt muligt bag kulisserne, her er en opsummering, som samtidig er en slags forsmag på de indlæg der kommer det næste stykke tid;

  • Jeg er stoppet med at amme. Det var en stor omvæltning. For alle. Læste om ammeblues, hvilket forklarer en del.
  • Jeg er i gang med en masse spændende bøger på Grønningen 1. Aner du ik hvad jeg mener, så læs det her indlæg.
  • Jeg er vendt tilbage til min store interesse for sneakers. Var med i denne podcast på Radio4 og det fik mig til at indse at jeg savner det nørderi, og at interessen og passionen for sneakers ikke behøver at betyder et enormt forbrug af dem og at mange brands udvikler sig i rivende fart – også imod en mere ansvarlig og hensigtsmæssig produktion. Snakken om forbrug, brug og samling med Sally og Frederik, gav mig lidt blod på tanden.
  • Jeg er begyndt at planlægge min barsel som selvstændig og hvad jeg skal (med mit liv) i 2021 og fremadrettet. Der er mange overvejelser ifht. hjemmepasning, institution, barselsdagpenge, virksomhed og økonomi. Pyh.
  • Jeg har lavet et ægte IKEA hack med deres Ivar reoler. Det er ikke helt færdigt, men bliver død pænt! Guide kommer.
  • Jeg har vredet min hjerne for hvordan vi skal bo 4 mennesker og en hund på vores 74 kvm som ikke på den måde er så genialt opdelt. Men jeg vil bare så gerne få det til at fungere. Tænker at et indlæg om forholdsvist small living og pladsoptimering i lejlighed kunne være meget sjovt.
  • Jeg er også gået lidt i indretningsmode, måske foranlediget af den der skøre nesting der finder sted når man når et stykke i graviditeten. Jeg skal rydde op i skuffer og skabe, lige fikse i stuen, køkkenet ser da også forkert ud osv…
  • Jeg er over halvvejs i min graviditet og vi har fundet ud af kønnet. Det er ikke fordi det fylder så meget om det er det ene eller andet, men jeg har virkelig haft en stærk fornemmelse for hvad det var, siden starten. Så det var en spændende dag. Jeg har tænkt meget over hvad, det at vide kønnet, betyder og har faktisk haft svært ved at skulle dele det på en ikke kønsnormativ måde. Men så et opslag på instagram om genital reveal istedet for gender reveal og der faldt der nogle brikker på plads. Nu er det bare navnet… Omg.
  • Jeg har måtte sige farvel til en hel del tøj i min garderobe, for min mave er simpelthen for stor. Så jeg har investeret i nogle graviditetsleggings (kan finde 2 ting fra sidste graviditet… damn you flytning) og så researcher jeg lidt gode investeringer til min vintergarderobe og i min DM kan jeg se at i er flere der er på samme jagt.
  • Jeg er endelig ovre den værste madlede pga graviditeten og jeg spiser nogenlunde normalt. Nu kan jeg crave gulerødder eller pærer istedet for toast og McDonalds, og det føles lidt mere fornuftigt. Jeg er også igang med mit samarbejde med Too Good To Go og glæder mig til at dele lidt af mine madspildshacks med jer.
  • Jeg har ændret en del i min hårplejerutine #bignews haha, og fra at have denne omfattende, men bullet proof, bruger jeg nu kun 2-3 produkter og vasker stadig mit hår hver 7.-10. dag.
  • Jeg har et lille projekt med affaldssortering igang og jeg kan mærke det virkelig er noget jeg brænder for. Det ender forhåbenligt ud i et produkt som i kan få gavn af der hjemme. Og nu har jeg skrevet det sort på hvidt, så kan jeg ikke hvile på laurbærene mere. I kan læse mere om affaldssortering her.
  • Jeg er begyndt at glæde mig til at skulle bære et lille barn i vikle igen, og det gav mig anledning til at tænke mere over at blive mor igen. Hvad jeg gerne vil prøve at huske at være bedre til, sige nej til og helt undgå. Der var så mange ting som stjal energi og fokus første gang, som jeg håber jeg kan slappe mere af i, her anden gang. Mange af tingene er beskrevet i indlægget her. Jeg har tænkt meget over den første tid og er både inspireret og motiveret til at forberede mig på den, på en helt anden måde en første gang.

Så here we go, det bliver et godt efterår ❣️

Alt det der ikke er i din mad


Indlægget er en annonce for Simple Feast

Foto: Sara Schelde

Det er nemt

Hjemme hos os, har vi ændret vores spisevaner en del – primært i forhold til aftensmad, hvor vi prioriterer at spise mange grøntsager og mindre kød. Vi spiser stadig både kød og en hel del mejeriprodukter, men vi arbejder hen imod en mere plantebaseret kost, uden overhovedet af sværge til det. Jeg har nu snart samarbejdet med Simple Feast i et år, og grunden til at jeg er så glad for at samarbejde med dem, er at deres produkt, lever op til vores egne værdier om hvordan vi gerne vil spise. Økologisk, plantebaseret og lokalt. Deres måltids kasser dækker aftensmaden 3 dage om ugen og udover at det er nemt at tilberede, så sparer det os for at tænke på hvad vi skal spise, i de dage. Men alt det har I set, når jeg tidligere har delt mit samarbejde med dem. I ved det er nemt, så lad os snakke om noget andet.

Alt det der ikke er i

Som oftest kigger jeg på en indholdsfortegnelse for at se hvad et givent produkt indeholder, men jeg kigger faktisk også efter hvad produktet IKKE indeholder. Er det beauty produkter, så kigger jeg efter parfume og parabener, er det tøj så er mit fokus på om det er 100% materialer eller hvad blandingen er. Jeg foretrækker naturlige materialer eller de genanvendte. Og hvad så når det kommer til mad? Når det gælder ikke forarbejdede fødevarer, så er det vigtigste at det er økologisk og lokalt (i hvilken prioritering, skifter lidt, men det er en længere snak). For med økologi, ved jeg at der er en masse ting, der IKKE er på mine jordbær, agurk eller kartofler eller hvad jeg nu skal købe. Og det er faktisk mit bedste pejlemærker. For vender jeg en Kinder Mælkesnitte om, så ved jeg ikke hvad halvdelen af ingredienslisten betyder. Jo jo, som barn i 90’erne så har min mor lært mig at E-numre er forbudt, men det er også det.

Jeg ved jo egentlig godt hvad jeg ikke vil have i min mad, når jeg ser det på skrift (hvis det er skrevet på menneskesprog), men der er også mange ting som jeg ikke umiddelbart tænker over, er i den forarbejdede mad. Især når det handler om forarbejdede fødevarer, eller pre-made mad som skal varmes, for at det er nemt og skal kunne holde – samtidig med at leve op til en forventning om smag og konsistens. Selvfølgelig er der nogle forholdsregler og omstændigheder der gør at mad der laves i centralkøkken, pakkes og transporteres, indholder nogle andre eller flere ting, end hvis du selv stod i køkkenet og kokkererede, men i hvilket omfang er det nødvendigt? Og hvad er det så helt præcist at det nemme og færdiglavede mad så ikke skal indeholde?

Mad uden…

Simple Feast har lavet en kampagne, der netop handler om alt det du IKKE får med, når du køber måltidskasser fra dem. Og jeg skal da ærligt sige at jeg ikke er interesseret i at der er palmeolie, sprøjtegift, stråforkortere, nitrit, GMO, sødestoffer eller kunstige farvestoffer i min aftensmad. Og selvom jeg i ny og næ spiser en burger på McDonalds, hvor indholdet ikke er den største bekymring, så er det et sjældent tilvalg, og ikke noget jeg foretrækker at spise 3 gange om ugen.

Simple Feast tilbyder en nem løsning, som indholdsmæssigt ikke er af ringere kvalitet eller fyldt med ingredienser som vi ellers ikke spiser, og den nemme løsning, bliver i det her tilfælde ikke en dårligere eller mere usund løsning (og her taler jeg KUN for mig selv, for hvis jeg ikke orker at lave mad, aka. min mand ikke er hjemme, så går der ikke 5 min før jeg har bestilt en pizza, fra den lokale). Det har vist sig – når vi i perioder har Simple Feast på programmet her hjemme, at det netop er den der ugentlige take away, eller pizza, som faktisk ryger væk, fordi de resterende 4 dage, så nyder vi at have tiden til at lave mad. Selvom det er sjældent at jeg selv slår mine folder i køkkenet – jeg er sjovt nok hurtigt til at melde mig til at lave mad når det er Simple Feast fordi #nemt, så nyder både min mand og jeg at lave mad, snakke om hvad vi skal have og hvad de råvarer vi har, kan blive til. Og når vi selv vælger plantebaseret mad af høj kvalitet, når vi selv køber ind og laver mad, så ville det være modstridende, ikke at kræve det, selvom der er nogen der har forberedt maden for os.

 

2021 – Vi udvider familien

Vi udvider familien

Igår lagde jeg det her billede på instagram og afslørede et projekt jeg har bakset med de sidste 3-4 måneder. Jeg er nemlig gravid. Vi udvider familien og vi venter vores andet barn i starten af 2021. Det er de lykkeligste omstændigheder og vi er glade og taknemmelige for at vi får lov at blive forældre igen, at JJ skal have en søskende. Det er så dejligt og jeg er så glad.

De sidste 3 måneder har jeg dog haft virkelig meget kvalme, ekstrem madlede og være ustyrligt træt. Det har været en stor kontrast til min første graviditet, og derfor også kommet bag på mig at jeg skulle have det så dårligt. Jeg har primært spist brød med (lugtfri) pålæg (toast har været en favorit), rejemadder, stenfrugt og bær og anything sødt. Jeg har bare synes at ALT lugtede, især tilberedte grøntsager, kød og fisk (rejer undtaget), så det har været en helt særlig diæt, som jeg heldigvis langsomt drifter ud af. Jeg har ikke kunne drikke kaffe, og først efter kl. 12, hvis overhovedet. Hvilket er så strengt når jeg har været så uendeligt træt. Det har været rigeligt spændende og lidt hårdt at skulle kombinere arbejde, ture i Zoologisk have, en hverdag med en 2 årig tornado om benene, med både plads til ham og hans behov, samt mine egne behov (som primært har været at sove lur).

Kvalme og bekymringer

Det har også delvist været grunden til der har været så stille her på kanalen – jeg har egentlig haft rigeligt at lave, men det har været lidt mere bagom kulisserne og indhold der skulle udgives på instagram. Så når jeg endelig havde fået ro på tropperne, fået puttet og kunne se frem til et par timer om aftenen, så har sofaen og et tidligt godnat trukket mere i mig.

Igår havde jeg endelig både lyst og overskud til at dele vores glædelige nyhed. For de sidste par måneder har også været præget af et helt andet level af kvalme og bekymringer og tanker omkring at være gravid. Siden jeg var gravid for 2 år siden, har jeg oplevet og er blevet eksponeret for et langt større fokus på infertilitet, at miste, komplikationer og behnadling for at blive gravid. Både på sociale medier, men også blandt mine venner, familie og bekendte i mit netværk. Og i og med at jeg har et pragt eksemplar (synes jeg selv), af en unge, så ved jeg hvad det betyder at have et sundt og raskt barn, og det sætter hele denne her anden graviditet i perspektiv. Nu er vi forbi den første scanning, jeg får det bedre, maven vokser og på trods af en aparte diæt, er jeg sund og rask, hvilket over tid har givet mig lidt mere ro til at tro på projektet og have en ro i at vi alle sammen har det godt. Og derfor, havde jeg lyst til at dele det der fylder hele min verden, med jer, både på bloggen og instagram. Tusinde tak for jeres søde og dejlige lykønskninger, kommentarer og beskeder, det betyder så meget og mine hormoner går AMOK, når jeres hjerter og tillykker dukker op i mine notifikationer. Så tak for det!

Så med lidt mindre kvalme, lidt mere overskud og til dels en lettelse over ikke at gemme maven væk i særlige vinkler og store boxy overdele, så glæder jeg mig til at være lidt mere aktiv her på bloggen og dele både lidt om graviditet, men også fortsætte min linje med alt fra mode, sneakers, mad, hjemmdage og bæredygtighed.