Siden sidst

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hej hej, beklager der lige gik en uge oven på to trench coat outfits. Det var ellers med de bedste intentioner og masser af billeder og ideer til indlæg at jeg forlod jer i sidste uge. Men siden sidst har jeg lavet Min Klub færdig – optaget det sidste og speaket alle programmer. I ved den der tv-stemme som kommer ind imellem i tv-programmer. Det er pænt svært når man er gravid og starter hver sætning med hvad der lyder som Bornholmerfærgen, af en vejrtrækning. Men det gik og i går cyklede jeg fra lydstudiet hos Drive, som er producenten, helt færdig med alle 6 programmer. Kæmpe milepæl! Cyklede over Langebro og hørte det her nummer, bare fordi det var solskin og jeg var færdig.

Weekenden har jeg brugt i Stockholm med Sidsel. Det har i måske set på instagram? Vi spiste masser af kötbullar, shoppede, så royalt bryllup og udforskede den svenske hovedstad. Tænker at samle et indlæg med Stockholm spots snart! Ovenstående billede er fra mit nye yndlingssted i Stockholm, nemlig et smukt atelier, som fortjener sit helt eget indlæg. Det gør kjolen iøvrigt også. Genial til det meste – også en voksende mave.

 

Fuck jeg er gravid..!

mom1 mom2

Udover en webtv produktion, fuldtidsarbejde, blog og flytning, har jeg kørt et sideløbende projekt. Det afslørede jeg på instagram igår – det har ellers været ret meget under radaren, for det er et stort projekt, som helt sikkert kommer til at forandre mit og min kærestes liv 4ever.

Men først – tusinde tak for alle jeres tillykker og hjerter på min instapost igår <3 Det er så hjernedødt grænseoverskridende at det nu er out in the open, men også rart. For den ‘pude’ på maven kan jeg snart ikke skjule mere, haha. Til september skal vi være forældre til en lille baby boy. Det.er.for.sygt.

Jeg kommer selvfølgelig til at dele nogle ting om graviditeten og forhåbentligt om lille musen, når han kommer. Men det tager vi lige til den tid. For ærlig talt, så skal jeg lige vænne mig til tanken og derefter overveje hvordan det skal indgå her på bloggen. Håber i forstår.

Uanset hvad så bliver det en ny tid her på domænet, og jeg håber i stadig har lyst til at følge med. Jeg glæder mig i hvert fald.

Ps. Jakken er fra Weekday (affiliate link) og ringen er fra Maria Black 🙂

 

Weekend Inspiration – welcome to April

thingsithinkabout

Klokken er fem minutter i April og er det ikke som om at foråret ægte nærmer sig? I fredags drak jeg kaffe udenfor – UDEN jakke på..! Virkelig optur! April bliver en god måned, det kan jeg mærke, dels fordi:

  • Jeg skal optage podcast med Sidsel. Tak for jeres input her, bliv endelig ved!
  • Mine Sean Wotherspoon 97/1 Nike sneakers er på vej fra Maha i Amsterdam. Jeg tracker dem dagligt og glæder mig for sygt til at få dem på fødderne.
  • Jeg skal på arbejdsrejser til Holland, Manchester i England og en smuttur til Berlin. Elsker at mit arbejde byder på så mange rejsemuligheder.
  • Foråret skal ringes ind med baret*, og måske en tur til Paris, for ligesom at fuldende looket?
  • Jeg har fået en ny taskedrøm – Célines mormortaske, Clasp. Den er så fin, så retro og enkel. Den kommer i et væld af farver, og jeg hælder mest til den røde, den sorte, grønne eller mintgrønne. Dog hælder jeg ikke så meget til prisen på knapt 4000 dollars…
  • Jeg har fået det fineste påskeæg af min kæreste – Hortensia vasen fra Royal Copenhagen. Den skal der stå en lille forårsblomst i, hele måneden.
  • Min hud trænger så meget til en opfrisker og det bliver i form af den nyeste facial spray fra Mario Badescu med lavendel (snart online her) og en rosaquartz rulle. Forestiller mig jeg bare skal sidde i min lænestol og rulle mit ansigt, i en uendelighed.
  • Som jeg skrev her, så synes jeg virkelig at der er mange fristende forårsnyheder på diverse webshops. Blandt andet Weekdays fine undertøj*.
  • Sidst men ikke mindst så er jeg (lige som alle andre) forelsket i Christina Aguilera’s cover for PAPER magazine. MOM ringen hun har på er fra danske Maria Black og jeg skal have fat i den, ASAP.

Happy Easter

180328-frede-3

Photo: Philip Nordin

Hair clip from Seoul Import, Mads Nørgaard leather shirt & office coffee mug from Rezet Sneaker Store.

I går måtte jeg kapitulere på min sofa efter en næsten 10 timers arbejdsdag og 4 uger med fuld knald på arbejde, blog, rejser, tv optagelser og en 30 års fødselsdag. Lidt dårligt timet fra min side, men sådan er det nu engang imellem, og jeg har efterhånden lært hvordan de perioder håndteres bedst, så det ikke bliver FOR presset. Fordi lige meget hvor meget man planlægger, så sker det i ny og næ at alt skal ske på samme tid. Det er uundgåeligt. Men GUD hvor har jeg savnet at have weekend.

Påskenferien falder på et tørt sted i år og de 5 dages fri, er mere end tiltrængt. Min uge har dog været ret hyggelig med Emilies bogreception i tirsdags – bogen kan købes her (har allerede grint højt et par gange og er kun halvvejs), med efterfølgende venindedate med SidsCantina. Onsdag spiste jeg morgenmad med hele kontor banden i Rezet og vi fik drukket en go’ påske øl inden de sidste ting blev krydset af to do listen og alle gik på velfortjent ferie.

I dag sov jeg længe og da jeg efterhånden fik snøvlet mig ud af sengen, var det direkte ned på Sonny, hvor de (endelig) serverer vaffel med stenbidderrogn og asparges. Den er så hjernedød den servering…!

Nu sidder jeg i mit sommerhus hvor de næste par dage skal tilbringes i det ultimative ferie-tempo #win. Endelig har jeg også lidt bedre tid til at opdatere herinde. Så følg med!

The return of SMART the podcast

2

SNART, altså ægte snart, så vender Sidsel og jeg tilbage med nye episoder af SMART the podcast. Det er så nice at i bliver ved med at skrive, screendumpe når i lytter og heppe på at vi snart kommer tilbage. 2018 er startet turbulent, vi har haft travlt på vores voksen jobs, jeg har været en del på optagelser i udlandet og Sidsel har købt en lejlighed. Store sager, at starte et nyt år på.

Men nu er tiden ved at være der igen, og det kræver lidt, både tid og planlægning at lave podcast. For vi vil gerne sikre os at den kommer kontinuerligt og at vi siger nogle kloge ting, når vi endelig optager. Så deeet.

Nu da vi skal til at gå i gang med sæson 2 (eller hvad man kalder det) så kunne jeg vildt godt tænke mig at høre om i har nogle input? Ris eller Ros? Ideer til temaer? Spørgsmål vi skal svare på? Er der noget vi har overset?

Kom med det i kommentarfeltet og så tager vi det med på næste podcastredaktionsmøde (dvs. falafel frokost og kaffe en søndag hos en af os, haha).

I kan jo altid lytte eller genlytte til de allerede 10 episoder, der er tilgængelige her.

Older posts