IKEA Ivar hack med linoliemaling og topplader af genanvendt plastik

Indeholder produkter modtaget i gave

Endelig er jeg kommet omkring at få lavet et indlæg om mit IKEA Ivar hack som i har spurgt efter. Jeg er selv meget tilfreds selvom jeg ikke er 100% i mål med finish…

Inspiration og behov

Det startede med at vi manglede noget opbevaring bag lukkede låger, selvom vi har 7 meter bænk med skuffer, så bor vi kun på 74 kvm og har mange ting – minimalist kan jeg ikke prale af. Dernæst havde vi også et meget tomt hjørne i stuen, ikke på den måde at det gav lidt luft. Det så bare underligt ud. Mine tanker var omkring Trævarefabrikkernes kubik reoler som fåes med låger og skuffer i virkelig fine farver, en Montana løsning eller noget genbrug. Men jeg fandt ikke det rigtige efter et par måneders søgen. Jeg faldt dog over en helt masse versioner af Ivar hacks på pinterest og gik videre der fra. Jeg havde en idé om at de skulle males og så have en topplade i fx. marmor eller anden sten. Og ud fra de tanker formede resultatet sig.

Det du skal bruge:

  • Ivar skab fra IKEA ( vi har brugt 2 stk og valgt en dybde på 30 cm)
  • Skruer og plugs til ophæng – afhænger af hvilken slags væg du skal have dem op på.
  • Maling, afdækning, pensler, knastelak, grunder osv. Hvis du maler med linoliemaling skal du også have tålmodighed og plads til at det kan tørre.
  • Topplade i ønsket materiale – jeg har fået dem lavet på specialmål hos A circular design studio (reklame). Plader til at dække 160x30cm koster ca. 2200-2500 kr.

Maling

Jeg endte med at male skabene i linoliemaling (OMG det er besværligt). Resultatet er pænt, men jeg blev ikke anbefalet at anvende knastelak, hvilket jeg nu fortryder. Derudover nåede jeg ikke at male skabene en sidste gang indvendigt, og det kan jeg vidst skyde en hvid pil efter nu fordi #life

Hvis du har overskuddet, tiden og pladsen til at male med linoliemaling, så er det helt klart det pæneste, men det er omstændigt. Jeg læste lidt op på det inden, og det vil jeg også anbefale andre at gøre. Ellers ville jeg male med en mellem blank træmaling, og i så fald give med knastelak eller grunder.

Jeg købte malingen hos Decor farver ved Nørreport og de hedder strågul og ultramarin. Den blå er mere lavendel når den bliver malet op, men den gule er spot on. Jeg er siden blevet opmærksom på at denne farve kombination er lavet af Stilleben, så æren kan jeg ikke tage for den, selvom jeg ikke mindes at have set skabet fra Stilleben før. Men det er dødpænt!

Ophæng

Skabene kan nemt hænges op med de tilhørende lister og nogle skruer og plugs (de hører ikke med). Det er easy peasy IKEA løsning. Vi har hængt dem lige over vores paneler så de hænger ret højt.

Toppladen

For at binde de to skabe sammen, og give det et mere lækkert look, ville jeg gerne have en pæn topplade. Min umiddelbare tanke var at jeg kunne finde en gammel marmorplade fra en vindueskarm der ville passe i størrelsen. Trods ihærdig aktivitet på Genbyg, FB marketplace og DBA, lykkes det ikke. Jeg var omkring Wabisabi som laver de smukkeste ting i upcycled marmor. Jeg undersøgte også priser på stenplader fra ny – det er 1800-2500kr. de lægger i, i str. 30cm x 160cm.

Endelig kom jeg i tanke om A Circular Design Studio som jeg længe har fulgt på instagram. Det er Andreas der står bag og han har en virkelig god sans for form og farver og jeg har været helt forelsket i de små bakker han har lavet. Jeg kontaktede ham derfor for at høre om det var muligt at bestille plader på mål. Andreas var klar på at lave en customløsning og pladerne er modtaget i gave.

A Circular Design Studio aftager plastaffald fra både private, virksomheder og industri. Derfor er det afhængigt af hvilken plastik de har, hvilke farver de kan lave – om det er låg fra mælk, propper fra rør eller shampooflasker. Det er ret sejt. Du kan besøge deres butik på Jægersborggade 35, når alt forhåbenligt åbner op igen i januar.

Fordi pladerne støbes, var begrænsningen at de maks kunne være omkring 60cm lange. Derfor endte vi med en løsning der består af tre forskellige farvede plader, hvor af den ene er en bakke, med kant på. Sådan et sted hvor man kan smide nøgler, høretelefoner og lomme dims – you know.

Planen var at jeg skulle være med ude på Andreas værksted i Skovlunde og blande farverne til pladerne selv, men på grund af yderligere restriktioner i efteråret, og at jeg er i risikogruppen pga graviditet, så måtte jeg droppe besøget. Jeg valgte derfor farver ud fra eksisterende produkter. Og dem er er der masser af og farverne er så flotte, hvilket også gjorde at det tog mig en rum tid, at beslutte mig… Klassisks. Jeg valgte en blanding af blå farver til den ene, en mere gennemsigtig lysegrøn til den anden plade og så en blanding af sort, grøn og orange på hvis base, til bakken. Jeg er ikke sådan vildt farve forskrækket, så besluttede mig for at vælge nogle forskellige, som stadig ville gå til den strågule maling.

Pladerne er bare lagt på, med filtdutter under – de skrider ikke, så vi har ikke fundet det nødvendigt at lime eller på anden måde fastgøre dem.

Finishing touch

Og så endelig til the finishing touch (hvis vi ser bort fra malerarbejdet inden i skabene…), nemlig at indrette, hænge billeder op osv.

I sommer fandt jeg et assymetrisk spejl som nogen havde sat gratis ud, oppe ved vores sommerhus, og som viser sig at være et godt alternativ til Ferm Livings Pond Mirror som jeg ellers har kigget meget på (H&M har lavet en version også).  Ovenover skabene ville jeg gerne have mit Mads Lindberg billede som jeg købte hos C.C.C. Gallery og min Klara Lilja Homonculus Carolus, som jeg fik i fødselsdagsgave af min kæreste, op. Jeg synes de passer virkelig fint sammen med spejlet, som giver lidt rumfornemmelse. Lige nu har jeg sat min lampe fra Menu op, men synes lyset er lidt for koldt, så jeg skal finde en anden løsning her, men jeg kan samtidig også virkelig godt lide lampen, så det haster ikke.

Derudover har jeg sat lidt af mine favoritter op – keramik som min lillesøster har lavet, en vase fra Royal Copenhagen og mit bedste hack mod lugten af hundemad (igen #life), en sæbe fra Copenhagen Contemporary som afgiver en svag duft, som alligevel er nok til at overdøve hundemaden…

Glædelig Jul

Jeg vil lige tjekke ind for en kort bemærkning og ønske jer meget stort, glædelig jul.

Min december startede ud med at se meget stille og rolig ud, men endte med at være mere travl end jeg havde beregnet – sådan en klassisk omgang “panik før lukketid” med de sidste kampagner der skulle klappes af, og sådan praktiske ting der liiiige skal nåes inden jeg går på barsel. Planen var egentlig at der slet ikke skulle være mere i bogen fra d. 15. December, men det kunne ikke helt lade sig gøre – og så er det jo ret fedt at være selvstændig og flexibel, og dermed kom min kampagne med VISA med, her i december. Den runder jeg af på fredag (og trækker de heldige vindere, du kan lige nå at deltage henne på instagram her, her, her og her) og så har jeg ikke mere arbejde før til foråret, hvor jeg lige skal finde ud af at have to børn hjemme, være lidt på barsel og samtidig holde gang i min forretning. Det bliver hårdt og sjovt. Og til den tid har jeg nemlig ikke et fast samarbejde med Bloggers Delight, som de sidste par år har stået for kommercielle samarbejder her på bloggen, men med en ny agent. Vi kommer til at arbejde på en lidt anden måde, som forhåbenligt er et bedre match med den tid jeg har. Det bliver nyt og godt, og jeg glæder mig helt vildt.

Jeg har dog lidt på hjertet, som jeg håber at udgive i mellemtiden, skylder jo også lidt om et Ivar hack, sofa, hårpleje og hjemmepasning… Der er meget jeg ikke har nået, men det er nok meget sigende for 2020 – det blev ikke helt som forventet.

I dag skal vi holde jul med noget af vores nærmeste familie, og jeg glæder mig over at vi rent faktisk kan være sammen. Det har krævet en del planlægning, og at vi alle har holdt os for os selv den seneste uge, men det er det værd, for at vi kan ses. Jeg håber det bliver en aften hvor vi kan glemme verdenssituationen lidt og nyde at være i samme stue, på trods af lidt mere afstand end normalt, nul komma nul kram og en del mere håndsprit, end vi er vant til, juleaften.

Igår aftes lagde JJ en klementin og et glas mælk ud til Mickey Mouse og Pluto (julemanden er bad standing her hjemme), i håb om at de ville komme og pynte juletræet over natten. Klementinen er spist og glasset er tomt. Jeg har pyntet juletræet, og det gik op for mig at det er første gang, nogensinde, at jeg har købt mit eget juletræ. Og jeg håber det giver lidt julemagi til min mindste ven, at vågne op til et pyntet træ.

Vores juleferie bliver også en del mere isoleret – jeg nærmer mig termin og udover at jeg selvfølgelig tager den almene situation alvorligt, så er det også de klare anbefalinger fra jordemoder og læger at vi holder os til at se så få som muligt op til fødslen. Derfor har jeg købt lidt ekstra garn til nogle strikkeprojekter – Deimas bandana, boucle cardigan, en hue fra Sandnes til min mand og så Laura Dalsgaard x Pura Utz sweateren som jeg er godt i gang med. Jeg har også sørget for nogle sjove ting vi kan lave med JJ. Blandt andet store perler (han snakker meget om at lave perlearmbånd, aner ikke hvorfor), kinetisk sand, modellervoks og akvarel maling. Føler mig enormt voksen over at have planlagt “juleferie” aktiviteter, men på den anden side så har jeg netop købt Disney+ abbo til mig selv (JJ ser stadig ikke rigtig skærm hos os) i barselsgave og jeg påtænker at se Disney klassikere, the Mandalorian og Mulan, i stor stil de næste par uger…

Jeg håber i får en dejlig jul, på netop den måde i ønsker at fejre eller ikke fejre på, med nogen i holder af. Der er sikkert også en del af jer der har måtte ændre planer i sidste øjeblik, eller savner jeres nærmeste, og det er så mega nedtur og hårdt, jeg sender ekstra julekys jeres vej.

Hvor du handler, betyder noget

Reklame for VISA

Dette indlæg blev udgivet inden Danmark blev lukket ned – det ændrer dog ikke på det vigtige budget, at hvor du handler betyder noget! Derfor støt lokalt online, til vi igen kan besøge vores lokale helte. 

Hvor du handler, betyder noget – og lige nu er det af ekstra stor betydning at handle og støtte lokale forretninger. Andelen af online salg stiger og, det kan være svært for de mindre virksomheder at dels følge med, men også hamle op med større kræfter. Lige nu, midt i en pandemi og med flere og flere nødvendige, men stadig indgribende restriktionerne, sætter VISA og jeg fokus på vigtigheden af at handle lokalt. Jeg glæder mig derfor over at give jer mine refleksioner på, hvorfor jeg mener det er så vigtigt at handle lokalt. Og jeg er stolt af at præsentere vores samarbejde.

For snart 8 år siden, sad jeg en december (helt sikkert meget tæt på d. 24.) og handlede julegaver online. Jeg gad ikke bakse ned i en butik på strøget for at handle og jeg havde en hel del gaver at give, så online var det nemmeste og billigste valg. Og jeg bekymrede mig ærlig talt ikke om så meget andet end at få det overstået.

Meget vand er løbet under broen, skulle jeg til at skrive. Og nu har jeg skrevet det… haha. For jeg er blevet ældre, og lidt klogere og endnu bedre, så har mit forhold til forbrug, (jule)gaver og hvor jeg handler, ændret sig en del.

Jeg giver ikke julegaver mere, den historie er efterhånden gammel, men ikke desto mindre relevant og til dato et af mine mest populære indlæg. Så det kan du finde her. Jeg har også taget et aktivt valg om at gøre det bedre, og være en mere bevidst forbruger. Det her jeg skrevet om her og her. Det er svært synes jeg. I starten var det all fun and games, men som hverdagen skrider frem, så er der visse ting der viser sig besværlige og andre ting umulige. Men jeg er stadig på den og jeg ved at jeg kan gøre det bedre. Så det er mit mål.

I starten af året ramte Covid-19 som en stor, kold og ubehagelig klud i ansigtet på os alle sammen. Jeg og mine nærmeste har været heldige. Vi har so far, klaret os og ud over mundbind og afstand, ikke lidt det store afsavn. Men det er virkelig ikke alle der har det på samme måde. Det er jeg meget bevidst om, og jeg tager situationen meget alvorligt. Det er svært at gennemskue i mit online vindue, for det kan måske ligne at jeg lever mit bedste liv, præcis lige som før. Men virkeligheden er, at på trods af en god kop kaffe ude i byen, venindedates og dejlige hjemmedage med min søn, så fylder den nye virkelig med en rasende pandemi rigtig, rigtig meget. Og det ved jeg også at den gør for de fleste andre. Jeg tager mit ansvar alvorligt, holder humøret oppe og hovedet koldt. Vi skal komme igennem det her. Men åh hvor jeg savner. Livet som det var før – langt mere ubekymret, og så savner jeg min store familie og venner som jeg kun ser en brøkdel af for tiden. Savner, savner, savner.

Et hak i forretningen

Udover at pandemien har en stor betydning for min hverdag og hvem jeg savner, så har den også slået smask ned i vores samfund og økonomi. Jeg har på nært hold oplevet de mindre butikker og selvstændige kæmpe med næb og klør, bikset og bakset med hjælpepakker, restriktioner, været flexible, omstillingsparate og ukuelige i deres kamp for at komme igennem en underlig og usikker tid.

Hvor du handler, betyder noget

Derfor blev jeg ret excited over at få mulighed for at lave denne kampagne med VISA. Det er nemlig en måde for mig, at forene mit virke som influent, tjene penge til min barsel (hey, jeg er også selvstændig) og støtte op om, at støtte lokalt. Og helt specifikt, give plads og omtale til nogle af mine egne lokale favoritter, her på Nørrebro. De fleste af de butikker og steder jeg kommer ind på i denne kampagne, vil i nok genkende, for det er steder jeg normalt kommer. Nu får de bare en ordenligt omgang omtale og fokus mere. Det fortjener de.

Derfor har jeg og VISA også været på indkøb hos fire af de butikker, og det jeg har købt, kan du vinde de næste par dage, henne på instagram. Så følg med der, også!

Fra www til rundt om hjørnet

Fra at scoute nettet igennem for den allerbedste deal til at være villig til at betale en 50’er mere for et produkt, men til gengæld støtte en lokal butik, har taget mig noget tid. Det har fulgt med at blive ældre med større økonomisk råderum, men det er især kommet med at omlægge mit forbrug og min livsstil, og Covid-19 har været det sidste skub. I foråret gjorde min mand og jeg vores for at støtte vores lokale yndlingsbutikker, på den måde vi kunne – her var det især online. Vi købte de der bøger vi havde snakket om, en lækker PJ til JJ, vin til lockdown (og lidt til lageret), to-go kaffe og brød hos de lokale (da det blev muligt) og gjorde en dyd ud af at lægge vores penge hos de butikker, vi gerne så, åbne igen, på den anden side. Det var feriepengene der hurtigt blev en investering i vores lokale butikker istedet for.

Nu er vi her igen. Det er butikkernes vigtigste salgsperiode og der er blevet dumpet yderligere restriktioner, i bedste “sælgetid”.

Hvorfor lokalt?

Hvorfor egentlig handle lokalt? En gammel centerrotte som jeg, der elsker en frappucino og en hel dag i et mall? Jeg må indrømme at det har gjort en stor forskel for mig, at bo i brokvartererne. Uden stormagasiner og kæder som de primære naboer. Jeg har boet 9 år på Vesterbro og nu 1,5 år på Nørrebro, hvor lokalmiljø og butikker fylder rigtig rigtig meget. Det er følelsen af at vinke til ejeren af den lokale kaffebar, når jeg lufter hund om morgenen, og han skal aflevere børn i institution. At de kender mig i helsekosten og nærmest ved hvilke ting jeg skal have. Når Helle i garnbutikken spørger hvad jeg nu skal strikke og hun samtidig kender JJs skostørrelse (og ved at der skal en pakke rosiner og en brandbil til før han gider prøve sko), fordi hun også har skobutikken på hjørnet. Baristaerne i lugen på Mirabelle der siger hils der hjemme og personalet i By Oasen der hilser allerede ude på cykelstien. Den følelse af at være et sted, i et miljø hvor andre kigger op og hilser, tager sig af og helt tydeligt sætter pris på at jeg er kunder hos dem, den er så optur. Dertil følger så alle de fortællinger der kommer med, efterhånden som jeg kommer forbi igen og igen. Søren fra Res Res der bor i bofællesskab, og også har haft en hård nat med sit barn, min ven på Bæst der skal være far om lidt og lige har været med sin kæreste til scanning (og forståeligt et helt oppe at køre), Andreas hos Den Cirkulære som har fundet et nyt produkt han kan lave af plastik eller min lokale GLS pakkeshopsmand som jeg er på fornavn med, fordi selvfølgelig handler jeg stadig online. Det giver liv, ekstra liv, til området, til min hverdag. Det giver mig lyst til at drikke min kop kaffe ude, og det er endda med følelsen af at det er pengene værd. Det gør at jeg heller vil bruge en eftermiddag på at besøge en håndfuld butikker, få en snak og sige hej, end at samle til bunke og lave en bestilling online.

Mindre, men bedre

Jeg kan godt lide at købe mine blomster hos Muld, købe kaffe bønner hos Coffee Collective og mit rugbrød hos Mirablle. Det er jo min landsby, lige her på Nørrebro. De deler mine værdier, de hilser og giver noget ekstra til min hverdag. Og jeg vil virkelig gerne, at de er her i morgen. Så i det omfang jeg kan, økonomisk, så prioriterer jeg det ret højt, og jeg vil hellere købe blomster halvt så mange gange, og så gøre det et sted jeg kender.

Mine lokale favoritter

Så enough with the sentimental rant. Jeg tror i har fanget min pointe, og ikke mindst min kærlighed til det lokale og nære, ik? Jeg har før delt mine Nørrebro favoritter på insta og jeg gør det gladeligt igen – både her og på insta. Så her er en liste over de steder jeg (på ansvarligvis og i et begrænset omfang, omstændighederne taget i betragtning) besøger:

Mit samarbejde her, med VISA er jo oplagt i deres virke som kreditkort – men VISA har yderligere tiltag for mindre virksomheder, som er oplagte i de her udfordrende tider. De kan hjælpe din virksomhed med at blive mere synlig og tilgængelig på nettet og tilbyder en lang række værktøjer til administration og drift af virksomheder. Det kan du læse mere om her.

 

Too Good To Go og jeres bedste tips

Reklame for Too Good To Go

Sidst jeg skrev om Too Good To Go, efterlyste jeg lidt tips fra jer. Jeg er nemlig et vanedyr og derfor har jeg primært brugt appen til at hente mad de samme steder. Men jeg fik lidt gode fifs fra jer og jeg har udfordret mig selv og prøvet dem af – selvom man skal stå tidligt op her på Nørrebro for overhovedet at få fingrerne i noget som helst. Der er knald på, men det er i grunden ret optur. For det betyder mindre mad der bliver smidt ud.

Jeres favoritter

De samme steder gik igen i jeres svar og det er altså nedenstående. Her får i meget for pengene og flere tipper om et stort udvalg af økologi.

Irma

Hahnemanns Køkken

Netto – masser af grønt og ØGO

Emmery’s

Wulf og konstali

Mirabelle

Fakta (frugt og grønt)

Brødflov

Rein Van Hauen

Lidl

Min erfaring er at det er meget forskelligt hvad der er i poserne, og det kan være svært at planlægge ud fra, før man har dem. Men jeg synes det er pengene værd med lidt uforudsigelighed, for du får vitterligt meget for de 30-40kr. en pose koster.

Jeg har prøvet både Netto, Irma, Emmery’s og Hahnemanns Køkken og det varierer helt vildt hvor meget og hvad der er i poserne. Irmas er både færdigretter, brød, grønt og nogle gange en mælk. Hos Hahnemanns fik jeg smørrebrød og kanelsnurrer og Emmerys var sidst med rugbrød (til fryseren) og boller til morgenmaden. Det har dog været hos Netto at jeg uden tvivl fik mest for pengene. Posen var ved at revne. Halvdelen af varerne var økologiske, og det hele i rigtig fin stand.

Hvad gør man med resterne?

Lidt i forlængelse af ovenstående, så spurgte jeg jer, hvad i gjorde med resterne, hvis nu i får en pose med mad i ikke kan nå at spise? Også her var i hurtige og hjælpsomme. Her er jeres og mine egne tips:

  • Brød og nogle kager ryger i fryseren. Jeg skærer altid rugbrød og brød i skiver, så er det lige til at smide på brødristeren eller panden.
  • Grove grøntsager vasker, snitter og blancherer jeg til fryseren. Så er der til fond, supper, gryderetter, bolo eller lasagne.
  • Frugt og andet grønt ryger i smoothies eller juicer.
  • Bruger tid på at få lavet retter af maden, som kan fryses ned i portioner.
  • Koger marmelade eller kompot af frugten.
  • Laver brødcroutoner eller morgenmadsknas af brød.

Og det aller aller bedste tip, som så mange af jer skriver:

  • Deler ❣️ Jeg ved det er hårde tider og ikke oplagt at invitere til middag eller mødes mange, men at dele en brødpose, skrive til en ven om de mangler noget eller lignende. Det er bare så mega god stil og den omsorg kan vi så godt bruge pt. Så bliv ved med det!

Too Good To Go tipper

TGTG har faktisk en virkelig god og informativ instagram profil som deler opslag omkring mad, madspild, opskrifter og tips og tricks. De er gode til at komme med nemme og konkrete tips til hvordan du bruger rester i din madlavning, indkorporerer dem i fx bagning og hvordan du gemmer din mad så den holder længst muligt. Hvis du elsker at nørde mad og minimere madspild, så er det altså et godt follow. Du finder dem her @toogoodtogo.dk

En mere klimavenlig jul

Foto: Theis Mortensen

Reklame for Forbrugerrådet Tænk

December, december

For en måned siden sad jeg og overvejede om det var for tidligt med ris a mande, måske en skål risengrød? Skulle jeg sætte Burhan G’s julealbum på? Og hvor kom den pludselige lyst til at jule den op, når jeg ellers altid fremstår som den vildeste julehader i min omgangskreds? Jeg prøvede at formulere lidt om den generelle julestemning i det her indlæg. Men, som alle andre, så synes jeg denne her måned er fløjet afsted og på trods af at der alligevel er 14 dage til jul, så forestiller jeg mig at de næste uger går lige så stærkt.

Julen udfordrer værdierne

Noget andet er at julen udfordrer de værdier jeg så heftigt prøver at opretholde i min hverdag – en mere bevidst livsførelse. Mere bæredygtig, mindre materialistisk, mere hensigtsmæssig. Jeg synes det er svært for tiden, fordi den der globale pandemi bare giver mig lyst til at trøstespise, trøsteshoppe og trøsteforbruge… Andre der er med mig? Og julen, den er så indlejret i mig, som den store forbrugsfest. Og selvom jeg har droppet julegaverne, kalendergaverne og adventsgaverne for længst (læs her), så er der jo andre forbrugsaspekter i denne her højtid. Julefrokosterne (nååå nej ik lige dem i år.. fordi gravid og førnævnte pandemi), julehyggetraditionerne, snacks, pynt, hygge og den der “nu skal den fandme ha'” stemning, ik?

Pyntparametret

På pyntparametret har jeg holdt mig til julekassen på loftet, en enkelt julekugle (et juletog som blev indkøbt på den årlige tivolitur og fremvist til SAMTLIGE medrejsende i metroen hjem, og den begejstring var faktisk det hele værd), og så tre bundter gran og nogle lyseholdere som er blevet til en adventskrans. Og det passer mig så ganske fint. Et juletræ kommer til om 1-2 uger (ved ikke om det skal være det økologiske, eller vores lokale sælger hvor pengene går til at redde flygtninge) og så tror jeg også det bliver fyldestgørende på pyntedelen.

MadEN og julEN

Men så har vi den helt store post, som jeg startede lidt op på, på instagram i sidste uge – maden. MADEN. For selvom det er kontroversielt at hoppe ud af gaveræset, eller måske (åh gru) ikke have en adventskrans, så er maden og de traditioner og den symbolik der ligger i den, next level af hot topic. Det kunne jeg også forstå på jer, da jeg skrev ud på instagram.

Der er større og større fokus på at mindske (eller udlade) kød mængden i julemenuen, men de fleste af jer skriver faktisk, at selvom det fylder i budgettet, så er det en prioritering. Det er helt det samme hos os. Vi kan sagtens mindske mængden, men det bliver absolut ikke prioriteret at sparre på det, kvalitetsmæssigt. Det skal være dansk, fritgående og økologisk, det samme gælder selvfølgelig også alt det andet på menuen – men kartofler og kål er ikke samme udskrivning som en gås til 7 personer fra Sejrø.

Jeres bedste tips til en mindre dyr og mere klimavenlig jul

Det oplagte er at kigge på kødforbruget i julen, men der er faktisk også en masse andre ting man kan gøre for at holde en mere klimavenlig jul – og jeres egne erfaringer og tips er spot on. Det handler om mindre, men bedre. Jeg har prøvet at koge jeres mega gode svar ned til 4 emner, som alle går under mindre, men bedre.

Gaver: Selvom det primært var fokus på mad og økologi, så fylder gaver meget, sådan generelt, men også i budgettet, og derfor er det relevant at tage med her – for det er blandt andet noget af det der gør en stor forskel hos os. Vi har ingen udgifter til julegaver og det giver altså lidt mere bevægelsesrum i december måned. En gås koster måske 1000 kroner for 7 personer, men det er nemt hvad 1-2-3 julegaver koster. I tipper om at skære ned i mængden af gaver, købe brugt eller helt droppe gaverne. Både juleaften, men også kalender og adventsgaver. Jeg har selv skrevet lidt om at give og få, brugte gaver her. I jeres svar kan jeg se at det også fylder en del hos jer.

Uddelegerer maden: Udlicitér maden, det er både dyrt og krævende at stå for det hele selv, så der er lige så godt nogen der kan stå for rødkålen, andre der tager ris a la manden med og nogen der har tjansen med de brunede kartofler. Hvis vi havde et stort køkken, så var der dømt madlavningshygge hele dagen og så skulle alle bare komme og lave mad og drikke portvin og høre julemusik.

Gør det selv, lav det selv: Julekager, konfekt, rødkål skal laves fra bunden skriver I. Lav konfekt og småkagedag og lav en produktion til hele baduljen. Så er der også styr på alle ingredienser – måske ikke billigst i kilopris, men det er nemmere at sikre en høj kvalitet. (dislaimer; hvis du ikke er så god til at bage, det er jeg fx ikke, så allier dig med en dygtig ven, ellers bliver det både dyrt og dårligt, haha).

Få styr på resterne: For at runde det hele af så er den store finale hos os, altid d. 25. december, at liste ud i køkkenet om morgenen. Spise ris a la mande fra skålen og lidt senere, varme rester og spise i sofaen (mind you, at det her er livet før og efter små børn). Men realiteten er jo at vi aldrig får spist det hele – så i år skal alle have bøtter med, så de kan få deres foretrukne rester med hjem (ris a la mande og brunede kartofler bliver på matriklen, det må være privilegiet ved at være værter), men resten af resterne skal fordeles, så der ikke går noget til spilde. Forbrugerrådet Tænk har lavet denne guide til at mindske madspild i julen. De har blandt andet beregnet ca. portioner, hacks til anretninger, menu og hvordan du kan bruge dine rester.

Det økologiske valg

Der er virkelig mange ting man kan skrue og tviste på, ved julen, som måske ikke gør det store forskel for det samlede billede – gaver købt brugt, er stadig gaver, en lidt mindre steg, er stadig kød på bordet  – you get the drift. Men, så er der jo også valget, eller bevidstheden om hvad man spiser og ikke kun hvor meget. Jeg har løbende igennem året, samarbejdet med Forbrugerrådet Tænk, og skrevet en del om økologi og hvad Ø-mærket og betegnelsen økologisk egentlig dækker over. Jeg kan afsløre, at på trods af at jeg selv er vokset op i et hjem med økologisk mad, så har jeg selv lært en del 😉 I kan læse mit første indlæg om økologi her. Og jeg er kun blevet endnu mere bevidst når jeg selv handler. Og jeg er efterhånden nået der til at jeg kun køber ikke økologisk, når jeg ikke kan finde andre alternativer (Kinder Mælkesnitter og Anton Berg marcipanbrød – sidstnævnte arbejder jeg på). Næste skridt for mig, er at være endnu mere opmærksom når jeg spiser ude, men det kommer (efter 3. januar), men første skridt er selvfølgelig julen. Jeg tror det meste af vores julemenu bliver (og forbliver) økologisk, med undtagelse af de franske kartofler som jeg sidste år fandt ud af, hører sig med. Måske de almindelige franske kartofler findes øko, men så vidt jeg er orienteret, så findes de der fluffy, puffy meny chips ikke øko, endnu 😉

Det som faktisk findes øko, som vi i hvert fald spiser rigtig mange af, i de her tider, det er klementiner. JJ kalder dem for små appelsiner (fine by me) og han kan spise uanede mængder. Min mor har altid sagt at der var sprøjtemidler på citrusfrugter – kender I ikke de der sætninger man bare har hørt i en uendelighed? Men det har sat sig i mig og jeg tænker altid på det. Derfor går jeg altid efter øko klementiner, såvel som appelsiner, citroner og so on. Men jeg vidste faktisk ikke at det er i sådan en grad, at man bør vaske hænder efter at have skrællet en citrusfrugt (konventionel, that is) og ikke skal lægge dem i en skål med andet frugt. Hvis du gerne vil undgå rester af sprøjtemidler i dine citrusfrugter, så læs denne artikel hos Forbrugerrådet Tænk.